Hvad er Keramisk Coating

Keramisk Coating leveres som en flydende polymer baseret væske, der når den påføres på bilens lak -  hærder op og bliver hård.

Derved dannes en barriere ovenpå din lak, som giver følgende egenskaber:

  • Et ekstra lag beskyttelse, hvor mindre ridser vil sætte sig i
    • Ved at der lægger sig en lille lag ovenpå din eksisterende lak vil alt udefrakommende sætte sig i dette lag, sålænge det er på lakken og er tykt nok til at modstå den påvirkning der måtte komme
  • Hydrofobisk effekt
    • En hydrofobisk effekt betyder at ting vil have sværere ved at sætte sig fast. I dette tilfælde betyder det at nedfald og snavs har sværere ved at sætte sig fast, hvilket i sidste ende gør at bilen bliver nemmere at holde ren
  • UV beskyttelse
    • Minimer risikoen for at bilens farve falmer. Du kender det nok særligt hvis du ser en ældre rød bil, hvor du kan se at lakken er oxideret.
  • Øget glans
    • Den glasagtige overflade på keramisk coating fremhæver glansen fra din lak

Der bliver lovet meget i branchen

En keramisk coating gør ikke at du ikke længere er nødsaget til at vaske din bil eller at den ikke længere bliver ridset. Vær derfor opmærksom når der skrives om:

  • Selvhelende egenskaber
  • 10+ års garanti
  • Lakkens hårdhed
  • Coating der skal lægges i mange lag

Ikke sagt at de IKKE KAN passe - men du bør være opmærksom på at vide præcis hvad der menes med disse egenskaber.

En 10 års garanti kan f.eks. være bundet op på at du skal til nogle årlige besøg, eller at du skal vedligeholde bilen på en måde som er svært tilgængelig.

Selvhelende egenskaber bør du få valideret fra eksisterende brugere samt fabrikanten af produktet. For nogle coatings skal der en særlig høj temperatur til.

Hvis der loves en bestemt hårdhed på coatingen, bør du være opmærksom på hvordan det er sikret og hvad det betyder i praksis for dig.

Hvis coatingen skal lægges i mange lag, bør du overveje om hvorfor den skal dette og om der måske er alternative produkter, der kan det samme - med færre lag. 

Keramisk coating vs voks

Helt generelt kan man sige at en voks typisk er bedre til at fremhæve dybde og glans, men at det til gengæld typisk har en væsentligt kortere holdbarhed. Dog er der stor forskel på produkterne og en syntetisk fremstillet voks kan måske i nogle tilfælde have en længere holdbarhed end f.eks en dårligt lagt / billig keramisk coating

Keramisk coating vs lakforsegling

"Traditionelle lakforseglere" kommer i mange forskellige former og det er derfor svært at sige præcis hvad forskellen er uden at gå i dybden med enkelt produkter. Typisk vil du dog igen have en længere holdbarhed med en keramisk coating.

Keramisk coating vs folie

Det kan være svært at vælge mellem keramsik coating og folie. Læs vores artikel om folie vs. keramisk coating her>>

Tilbage til blog