Keramisk Coating Pris
Når du skal vælge en keramisk Coating er prisen et naturlig indikator for om du ønsker produktet eller ej.
Generelt set:
Så ligger priserne på at få en keramisk lakforsegling et sted mellem 3.500 kroner til 9.000 kroner.
Men hvorfor så stort et spænd?
Disse 5 ting afgør prisen på en Keramisk Coating
Når prisen fastsættes på keramisk coating, så er de typisk disse 5 elementer, der indgår:
- Er bilen helt ny eller er det en ældre bil
- Hvor stor er bilen
- Arbejdsløn
- Materialer (f.eks. selve den keramiske coating)
- Hvilket slutresultat forventer du som kunde
Er bilen ny eller gammel?
Hvis bilen er helt ny, er der færre lakfejl på bilen, der skal rettes inden at der kan lægges en keramisk coating, og det vil derfor typisk være billigere at keramisk lakforsegle en ny bil end hvis din bil er godt brugt.
Hvor stor er bilen?
Hos mange forhandler opgøres prisen på bilen, afhængig af om din bil er en mikro bil, minibil, stationcar, SUV osv.
Og:
Det giver god mening at det er lidt dyrere jo større bilen af, da det kræver længere tid at komme rundt om hele bilen og der skal bruges mere produkt. På den måde opnås en mere fair fordeling, frem for én pris uanset biltype.
Arbejdsløn
En stor del (formentlig den største) del af prisen på en keramisk coating er tidsforbrug. Det kan, afhængig af bilen og dens stand tage fra en halv dag og op til flere dage, afhængig af det ønskede resultat. Nogle coating centre tilbyder en gratis lånebil i den periode du skal undvære din bil.
Materialer
Der skal benyttes nogle penge på materialer. Det er kemikalier til kemisk rens af lakken, tilbehørsprodukter og så naturligvis selve den keramiske coating, der kan variere meget i pris afhængig af hvilken producent og version, der coates med. En stor del af coating er professionel bilpleje af høj kvalitet som blandt andet inkluderer en grundig rengøring.
Hvilket slutresultat forventer du som kunde?
I mange tilfælde vil det være sådanne at du kan få en bil, der ser 80-90% perfekt ud relativt hurtigt. Vil du jagte de sidste ridser i lakken eller være særligt omhyggelig særlige steder på bilen øges tidsforbruget væsentligt, og dermed også den pris du vil skulle betale som slutkunde. Få rådgivning fra den du vælger skal udføre behandlingen, så i får realistisk afstemt forventninger. De fleste er åbne for at man kommer forbi til et tjek af bilen inden behandling, så du er sikker på at i har samme forventninger til slutresultatet.
Så hvad koster en keramisk Coating
Så en keramisk coating varierer altså alt efter alderen på bilen, størrelsen, tidsforbruget, selve coatingen og hvad du som kunde ønsker af slutresultat - og vores bud vil være at du ender et sted mellem 3.500 og 9.000 kr. afhængig af de 5 ovenstående faktorer.
Keramisk coating erfaring
Det er vores anbefaling at du altid opsøger andre kunders erfaringer hos den pågældende forhandler. Hermed får du slutkundernes oplevelser. Herefter kan du bestille tid til den endelige behandling hos dit detailing center.