Holdbarheden af keramisk coating kommer an på følgende:
- Hvor god har forberedelsen været inden påførsel?
- Hvilket produkt er der påført?
- Hvor mange kilometer køres der?
- Vejrforhold
- Er det blevet vedligeholdt?
Forberedelsen
Når der skal lægges en keramisk coating på bilen, er 80% af arbejdet forberedelsen til at lægge den keramiske coating. Både i forhold til hvor pænt slutresultatet bliver, men også i forhold til hvor godt produktet kan binde på lakken.
Da:
En overflade, der ikke er renset, og dermed har urenheder siddende, vil påvirke evnen til at binde til lakken. Ligeledes er det vigtigt at alle rester af polermidler er fjernet med et produkt som Silicone Off eller Auto Glanz Refresh. Dermed er lakken helt bar, og klar til at modtage den keramiske lakforsegling, og give de bedste betingelser for en lang holdbarhed.
Selve produktet
Hvilket produkt, der påføres har naturligvis en stor del at sige i forhold til både hvordan produktet kan afsky snavs, men også i forhold til holdbarhed. I langt de fleste tilfælde følges pris og holdbarhed ad, men et produkt som f.eks. CarPRO Lite har i flere internationale test haft ekstrem lang holdbarhed, altså væsentlig længere end de 12 måneder den er opgivet til.
Hvor mange kilometer køres der?
Som udgangspunkt - jo flere kilometer bilen kører, des kortere er holdbarheden af den keramiske coating. Det giver god mening, da lakken udsættes for flere elementer, og de fleste af os har sikkert prøvet at cykle en dag med grus i luften og få det øjnene. Forestil dig så at du i stedet kører med 100 kilometer i timen på motorvejen i flere tusinde kilometer - det vil give skrammer i den keramiske coating, såvel som stenslag vil fjerne den keramiske coating på området med stenslag.
Vejrforhold
Køres der i meget varmt eller meget koldt vejr kan det påvirke coatingens virketid. Det samme hvis der køres i ekstremt vejr (hård regn, hagl mv.) Den præcise effekt er svær at sige - men det har en betydning.
Vedligeholdelse
På trods af at din keramiske lakforsegling giver dig et beskyttende lag, kommer der fortsat elementer på din coating, som du bør vaske og vedligeholde løbende. Se denne guide til vedligeholdelse af keramisk coating.
Vælg ikke altid det dyreste
Men vælg heller ikke det billigste 😀. Ved at vælge den dyreste coating med længst holdbarhed (på papiret), risikerer du også dyrere regninger hvis du f.eks. får en skade på bilen, og skal have genbehandlet området med keramisk coating. Ved at have en kortere holdbarhed kan du i stedet genbehandle hele bilen.