Priserne på polering af bil varierer fra 1.700 kroner og op til over 10.000 kroner.
Det er et stort spænd, som varierer på grund af området du er i - men der er også stor forskel på hvad du får for prisen.
Læs med her for at se hvad, der afgør prisen på en polering af din bil - og hvorfor du ikke skal vælge det billigste eller tage en deal på polering af bil.
Stort forskel i indholdet
Når du kigger på priser på polering af bil, så kan der være store forskelle i indholdet. Bliver bilen f.eks.
- Renset for flyverust og tjære?
- Mekanisk renset?
- Hvor mange trin bliver bilen poleret i?
- Bliver bilen lakforseglet?
Flyverust og tjære
Ved at bilen bliver rengjort grundigt inden polering får du både et pænere resultat og minimerer risikoen for at beskadige bilen med elementer i lakken, der bliver tværet ud sammen med en polermaskine.
Hvis ikke det fremgår, så spørg ind til om der sker en kemisk rens af lakken inden polering.
Mekanisk rengøring af bilen inden polering
Ved at rengøre lakken med en claybar inden polering, fjernes det sidste nedfald i lakken, således at bilen fremstår helt ren og uden nogen form for nefald i lakken. Nogle vælger at springe dette trin over, hvilket gør at der er større sandsynlighed for at slutresultatet af din polering ikke bliver ensartet.
Hvor mange trin bliver bilen poleret i?
Dette er som udgangspunkt ikke noget du behøver have særlig fokus på, for det bliver lidt teknisk.
Men:
Ofte vil det være sådanne at hvis bilen bliver poleret i ét trin (og det gør mange for at spare tid, hvis du har valgt en billig løsning), så går du på kompromis med én ud af 2 ting:
- Du får fjernet færre ridser
- Du får mindre glans i lakken
Da:
Polering i ét trin enten er nødt til at bruge et lidt mildere polermiddel og lidt mildere skive for at afslutte flot (og fjerner færre ridser), eller at du bruger et groft polermiddel og grov skive og fjerner mange ridser (men efterlader en mælkehvid overflade).
Så når du kigger på prisen på polering, så er dette særligt det trin du skal være opmærksom på hvis du synes at prisen er lige billig nok.
Bliver bilen lakforseglet?
Efter polering er det essentielt at bilen lakforsegles efterfølgende. Herved beskyttes resultatet af poleringen.
Du bør ikke få poleret din bil uden at den bliver lakforseglet efterfølgende.
Og:
Du SKAL vide hvilken lakforsegling den får.
For:
Det gør at du efterfølgende kan vaske og vedligeholde den korrekt for længst mulig holdbarhed. Det giver dig også mulighed for at kontrollere om de f.eks. benytter en billig lakforsegling som du selv kan købe - eller om de benytter en god lakforsegling, som retfærdiggør en højere pris for polering af bilen.
Pas på det ikke bliver for billigt
Finder du priser på polering af bil til under 1.000 kroner skal du efter vores holdning begynde at blive mistænksom.
Det betyder at der formentlig springes over i nogle af ovenstående trin og at de ikke er certificeret til f.eks. at lægge en keramisk coating på bilen.
Det kan være de "glemmer" at måle hvor meget lak, der er til rådighed:
Og det kan i værste tilfælde betyde at de kommer til at polere igennem lakken, og så står du pludselig med en lakskade, i stedet for en bil, der skal poleres.
Hvor kan jeg købe en billig polering?
Prisen på de 1.700 kroner har vi fundet hos GS Design, og kan levere hvad vi vil kalde for en professionel polering af bil.
GS Design er certificeret keramisk coating installatør nær Odense.
Det skal nævnes at prisen er en "fra" pris, og formentlig kun gældende for små biler.
Bemærk også at der er tale om en såkaldt ét trins polering, hvor ikke alle ridser fjernes.
For at få en indikation af hvad det vil sige kan du her se en bagklap, der endnu ikke er behandlet:
Efter bilen er poleret i ét trin ser det således ud:
Med en to trins polering får vi til gengæld et næsten perfekt resultat:
Polering af bil i 2 trin er dog altid dyrere end polering i ét trin.
Så:
I forhold til pris på polering af bil - så er vi lidt hen ad de samme parametre, der afgør prisen på en keramisk coating.
Det vigtigste er
Det vigtigste når du tjekker priser på polering af bil er referencer. Tjek TrustPilot, Facebook, Google anmeldelser og andre steder for at få en reel indikator for tilfredsheden med firmaet generelt, og selvfølgelig med særligt fokus på den opgave du gerne vil have udført.